Ølfabrikken Klosterjul

ÖL 9%
Skapades 2008-07-21 av iglaset
Betyg
0 1 0.0
Senaste betygen
ante
2008-07-25 8
Ølfabrikken Klosterjul er en kompleks juleøl, der er inspireret af trappistøl og brygget med kirsebær fra Stevns og lakridsrod. Øllet præsenterer sig kastanjefarvet med en tæt og cremet skumkrone. Brygget er let tåget, da det er ufiltreret for at bevare den størst mulige smag og fylde.
Næsen på denne øl er umådelig kompleks og bringer tankerne hen på ældet portvin med sine nuancer af bittermandel, brændt sukker, sveske og kaffe. Smagen er præget af de mørkt ristede malte og karamelsødme fra en specialimporteret karamelsirup, der blandt andet også anvendes i de øl, der brygges af de belgiske trappistmunke. Eftersmagen er lang og med både lakrids, tobak og lidt frugtsyrlighed fra bærene.
Under brygningen er anvendt en smule lakridsrod, der underbygger øllets maltsødme og forlænger eftersmagen. Til at give modspil til alle de gode ting er anvendt tysk og engelsk humle samt saft fra stevnskirsebær.
Ølfabrikken Klosterjul er med sin kompleksitet og syrligt/søde smagsbillede den oplagte ledsager til julemiddagens ris á la mande. Prøv den eventuelt også sammen med faste, modne oste serveret med syltede valnødder eller en kompot af pærer og kanel.
ante
2008-07-25 8

Kommentarer