En flok venner der skater et bestemt spot sammen, har en ”session”. Disse sessions kan være vilde og halsbrækkende eller ”laid back”. Begge dele er lige gode, men der hviler nu noget magisk over sådan en tilbagelænet session på en bornholmsk sommeraften. Det samme gælder for øl. Vores Session IPA er til den rolige side med en smooth krop af lys malt og et godt flow af amerikanske humletyper Citra, Jarrylo og Chinook. Grapefrugt, lime og fyrrenåle hviler i næsen og eftersmagen er tør. I skateboarding og vores øl handler det om det samme: Balance.
Kommentarer